Menu

FCM Fodboldskole

13. april 2012 kl. 14:49
Udtagelse til FCM Fodboldskole. Sunds IF er igen i år repræsenteret i begge årgange. Flot arbejde og tillykke til både spillere og ledere i begge årgange.

FC Midtjylland startede i 2000 sin første talentskole, hvor de bedste ungdomsspillere i FCM Klubsamarbejdet deltog. Siden da har disse ændret navn til FCM Fodboldskole og er blevet udbredt, så der i dag er 10 skoler, 5 for U12 Drenge og 5 for U13 Drenge.  
 
Hver klub i FCM Klubsamarbejdet har mulighed for at indstille fire spillere + målmænd i hver årgang til FCM fodboldskolen i deres respektive område, hvoraf min. den ene skal være født i sidste halvdel af året. Her bliver der i april arrangeret en udtagelsesdag, hvor ca. 16 spillere vil blive udtaget til at repræsentere hver af de 10 FCM Fodboldskoler. De udtagne spillere skal derefter deltage i en række træningssamlinger, inden de skal deltage i FCM Fodboldskolestævne.

Her møder alle skoler hinanden i en turnering, hvor der spilles på 7-mands baner. Herefter udtages FC Midtjyllands Talenthold for U13 Drenge og U14 Drenge.

Uanset om man bliver udtaget til den lokale FCM Fodboldskole eller måske endda til FC Midtjyllands Talenthold, giver FCM Fodboldskolerne hver enkelt spiller mulighed for at få noget med sig hjem til træningsbanerne i samarbejdsklubberne.

Følgende spillere fra Sunds IF er udtaget til FCM Fodboldskole i 2012:

Årgang 00:
Morten Hangaard

Årgang 99:
Robin Harushimana
Mads Nystrup
Anders Nielsen er desuden igen udtaget til FCM's turneringshold.

 Årgang 00

Årgang 99 

Luk