Flot Sæsonstart for U10 A-holdet
Vi var lidt spændte på at se drengenes potentiale. Det er først i år, at der er sket en niveauinddeling og det er første gang at vi spiller på en 7-mandsbane.
Men overgangen til 7-mandsfodbold er gået utrolig godt. Og her efter 6 turneringskampe er resultatlisten 5 sejre og 1 uafgjort ? med en målscore på 29-4. Det er blevet sikre sejre på 6-0, 5-0, 6-1, 4-1, 7-1 og en enkelt uafgjort 1-1.
Et er resultaterne, noget andet er spillet og måden resultaterne er opnået på!
Vi har i træningen og kampene haft fokus på, at vi ?tør? have bolden. Så gode 1. berøringen og flotte pasninger har været i fokus. Vi vil gerne spille ?Barcelona? og kun i nødstilfælde slå en lang bold.
Der har været utrolig mange flotte opspil og ud over de 29 mål, er der skabt yderligere en masse målchancer. Vores opspil har været intet mindre end verdensklasse J. Der er blevet spillet mange ?et-to? aflevering og spillet er blevet vendt fra den ene fløj til den anden. Der er lavet super flotte løb foran mål og der scoret på dødbolde.
Vi arbejder også på, at bruge ?det mindre gode ben? og når så 2 ellers normalt højrebenet drenge slår et indlæg med venstre og efterfulgt af et løb til forreste stolpe, for at score med venstre, ja.. så står trænerne med hænderne langt oppe over hovedet.
Nu drejer fodbold sig jo ikke kun om at lave mål? og også vores defensive spil har været rigtig flot. Vi tør også spille fodbold på den sidste 1/3-del af banen og vores indstilling til tilbageløb har været rigtig god. Der bliver arbejdet hårdt over hele linjen.
Sidst men ikke mindst har vi også haft en super sikker målmand, som ud over at redde boldene også er blevet rigtig godt til at sætte spillet i gang, så vi meget hurtigt kan vende forsvar til angreb.
Vi håber på, at vi kan fortsætte det flotte spil de sidste 6 turneringskampe. Næste kampe er i Sunds lørdag den 17. september 2011 kl. 10.00, hvor vi skal møde Herning KFUM og Kjellerup.
De 10 dygtige drenge der har været med på A-holdet indtil videre er: Mads Måbjerg, Simon Friis, Emil Davies, Emil Sehested, Kristian Willumsen, Mathias Nørtoft, Kasper Riis, Oliver Jensen, Andreas Hegaard og Mads Larsen.
Trænerteam for U10 Drenge