Fodbolddag i Multicenter Sunds
Sunds IF har med stor succes afholdt en fantastisk fodbolddag i Multicenter Sunds d. 1/3 for 52 spillere fra Sunds IF i U7-9 Drenge/Piger.
Dagen blev afviklet i alle 3 haller med fodboldtræning indenfor emnerne: Motorik, finter, pasninger, 1-berøringer, driblinger, vendinger og skud. Der blev lavet øvelser i 5x25 minutter med efterfølgende 40 minutters kampe for alle. Der var selvfølgelig også en fælles frokost med hygge. Dagen sluttede med at spillerne fik udleveret en Sunds IF madkasse.
Der var 12 trænere fra Sunds IF til at gennemføre dette, og spillerne var denne dag meget klar, og dagen blev afviklet med godt humør og masser af fodbold. Dejligt at se, hvor meget spillerne rykker sig ved intensiv træning.
Det var en flok trætte og veltilfredse spillere og trænere, der tog hjem med en del mere fodboldtræning i bagagen.
Tak til alle involverede trænere!