Menu

Ikast Cup 2011

29. juni 2011 kl. 11:15
Sunds U9 drenge vinder Ikast Cup 2011

 

Oliver Jensen, Emil Davies, Andreas Hegaard, Mads Maabjerg, Kasper Riis og Emil Sehested.

 


Ikast Cup 2011

I weekenden 25./26. juni deltog Sunds IF i Ikast Cup med et U9 hold, og det var med stor succes. Drengene skulle spille 4 puljekampe, den første kl. 8.00 lørdag morgen. Efter en lidt sløv start fik holdet gang i spillet og endte med at vinde 6-0 over Sabro. Herefter var det en kamp mod BMK 90. det var en utrolig spændende og intens kamp med mange gode nærkampe og gode detaljer. Drenge fra Sunds kunne efter en hård dyst trække sig sejrrigt ud af opgøret med en 3-2 sejr. Sidste puljekamp lørdag var mod Skævinge og igen blev det en hård fight og opgøret endte 2-2.

Søndag stod den så på sidste puljekamp mod Ravnsbjerg. En kamp der skulle vindes for at gå i semifinalen. Kampen blev vundet 7-0 efter en fantastisk indsats af drengene. I semifinalen mod Skibsby/Højene spillede drengene igen rigtig flot og kampen blev vundet sikkert 4-0. Finalen var mellem Lemvig og Sunds og det blev en til tider meget velspillet finale mellem to gode hold. Sunds kom foran 1-0, et resultat som holdt til halvleg. I anden halvleg fik Lemvig udlignet. Drengene fra Sunds nægtede dog at give op og spillede sig frem til endnu en scoring til slutresultatet 2-1 og dermed endte Sunds som vindere af Ikast cup 2011.

En rigtig god weekend med mange flotte gennemspillede mål og højt humør blev afsluttet med præmieoverrækkelsen, hvor drenge blev hyldet til den store guldmedalje.

 

Luk