Pigeraketten lander i Sunds IF d. 21. juni
På Pigeraketten leger pigerne "fodboldspiller i rummet" med masser af fodboldøvelser og sjove lege i selskab med andre piger på deres egen alder. Og Pigeraketten er KUN for piger! Det er helt gratis for pigerne at være med og man kan tage alle de veninder med, man har lyst til.
Man skal blot møde op når Pigeraketten lander torsdag den 21. juni kl. 17 på fodboldbanerne ved Sunds IF. Turen tager 3 timer, så sørg for at være med fra start for at prøve alle de sjove og spændende aktiviteter.
Hver gang indenfor de sidste år har Pigeraketten i Sunds IF haft besøg af 70-80 deltagere.
Pigeraketten blev udviklet i 1997, da det fra DBU?s side blev besluttet at intensivere indsatsen for at skærpe fodboldinteressen hos piger - og det har vist sig at virke. Stadig flere og flere klubber ønsker at få besøg af Pigeraketten og netop klubbernes interesse for Pigeraketten - samt deres håndtering af pigefodbolden ude omkring i klubberne - understøtter den nuværende udvikling, hvor flere og flere piger starter til fodbold.
Invitation