U 13C 7 mands kæmpede sig til 3-3 mod rækkens nr 2.
Der var fra starten lagt op til en fantastisk fodboldaften på Snejbjerg stadion. Vejret var godt, drengene i godt humør, og forældreopbakningen var stor. Vi skulle møde et hold der ligesom os selv ikke havde tabt en eneste kamp i efteråret, så resultatet af kampen kunne få betydning for, om vi til sidst kan holde fast i første pladsen.
Drengene var klar over vigtigheden af kampen, og selvsikre som de plejer at være skulle de nok vinde, også denne kamp.
Men føj for en chokstart, allerede efter 10 minutter var vi bagud 3-0. Det havde vi godt nok ikke regnet med. Men heldigvis fik vi styr på spillet igen, så kampen blev mere lige. Inden halvleg kom vi på 3-2 og det gav igen troen på at det kunne lykkes for os.
Anden halvleg var super spændende med mange chancer til begge hold. Det skal indrømmes at vi var en smule under pres til tider, men takket være en velspillende Mads Sandgaard på målet, så blev det ikke til flere mål til Snejbjerg. Hele holdet kæmpede som en gal for at få udlignet, og midt i halvlegen lykkedes det så endeligt. Resten af kampen var næsten ikke til at holde ud, for begge hold var nu så opsatte på at vinde, at de gav den lige en ekstra tand til. Havde det ikke været spændende indtil nu, så skal jeg da lige love for at det blev det.
Efter at have fået pulsen ned under 200 igen, kunne jeg som træner da også kun rose drengene til skyerne for deres insats. Hvor er det dejligt at se hver enkelt spiller gøre sit allerbedste for at nå et resultat sammen.
Drengene var klar over vigtigheden af kampen, og selvsikre som de plejer at være skulle de nok vinde, også denne kamp.
Men føj for en chokstart, allerede efter 10 minutter var vi bagud 3-0. Det havde vi godt nok ikke regnet med. Men heldigvis fik vi styr på spillet igen, så kampen blev mere lige. Inden halvleg kom vi på 3-2 og det gav igen troen på at det kunne lykkes for os.
Anden halvleg var super spændende med mange chancer til begge hold. Det skal indrømmes at vi var en smule under pres til tider, men takket være en velspillende Mads Sandgaard på målet, så blev det ikke til flere mål til Snejbjerg. Hele holdet kæmpede som en gal for at få udlignet, og midt i halvlegen lykkedes det så endeligt. Resten af kampen var næsten ikke til at holde ud, for begge hold var nu så opsatte på at vinde, at de gav den lige en ekstra tand til. Havde det ikke været spændende indtil nu, så skal jeg da lige love for at det blev det.
Efter at have fået pulsen ned under 200 igen, kunne jeg som træner da også kun rose drengene til skyerne for deres insats. Hvor er det dejligt at se hver enkelt spiller gøre sit allerbedste for at nå et resultat sammen.
