Fodboldopstart 2021 - JUBIII!!
(Senior opstart Forår 2020)
Vi er nu ved at være klar til at starte udendørs fodbold træning op igen.
Udendørs træning starter igen fra mandag d. 1/3 efter de gældende træningstider og opstartsdatoer. Se dem her.
Myndighedernes anvisninger og fodboldens corona-regler skal følges nøje.
Omklædning og kantine i klubhuset er fortsat lukket. Forældre/tilskuere, der ikke deltager i træningen, må ikke opholde sig på træningsbanerne.
Guidelines for afvikling af træning
Før træning
- Sundhedsmyndighedernes anbefalinger følges.
- Man møder ikke til træning, hvis man selv har symptomer på Covid 19 eller bor sammen med eller har været i kontakt med en person, som er testet positiv.
- Alle møder omklædt til tiden (ikke før) og går direkte til deres træningsgruppe.
- Kun trænere har adgang til boldrum og skal alene tage bold og kegler ud.
- Der vælges et sæt bolde og kegler, som kun må bruges af den enkelte gruppe.
- Der må trænes i grupper af max. 25 personer inklusive voksne, og der må ikke skiftes ud i grupperne under træningen.
- Drikkedunke må ikke deles med andre.
- Alle spillere og trænere vasker/spritter hænder af hjemmefra, inden de kommer til træning.
Under træning
- Der skal altid være én træner eller voksen til stede pr. gruppe.
- Der opfordres til aktiviteter, som kun har sporadisk kropskontakt.
- Det anbefales, at hovedstød begrænses mest muligt.
- Det anbefales, at boldkontakt med hænderne begrænses mest muligt under træning med undtagelse af målmanden, der skal bruge egne handsker, som skal være vasket af før træning.
- Der må ikke skiftes ud i grupper under træning.
- De enkelte grupper skal holdes separate og må ikke blande sig med hinanden under træning.
- Tilskuere er ikke tilladt.
Efter træning
- Alle grupper forlader træningen lige efter den er slut. Grupperne må ikke blande sig med hinanden.
- Alle rekvisitter rengøres af lederne i afdelingen.
Corona vejleder er Centerleder Per V. Nielsen. Se kontaktinfo her.
God fornøjelse og pas godt på hinanden.