Per V. Nielsen hædret med Gudmund Overbys Mindepokal

På Sunds IF’s generalforsamling torsdag aften kunne Søren Peder Jensen på vegne af Jyske Bank overrække Gudmund Overbys Mindepokal til Per V. Nielsen for hans frivillige arbejde i Sunds IF.
Søren Peder Jensen fremhævede i sin tale, at komiteen bag Mindepokalen ikke var i tvivl om, at netop den særlige indsats, som Per har udført som frivillig i Sunds IF på tværs af hele foreningen er indenfor retningslinjerne for uddeling af Mindepokalen.
Det lidt særlige med Per er, at han er fuldtidsansat i foreningen og det er ikke for denne del, som han er hædret for, men derimod de mange timer han i frivillighedens tegn bruger på tværs af foreningen.
Her er han frivillig i lang række af klubbens mange udvalg fra centerudvalg, sportsudvalg, sponsorudvalg. KFM-styregruppe og byfestudvalg. Deltagelse her sikrer, at vigtig viden og beslutninger fra det politiske i foreningen kommer ud at leve så hurtig det er muligt.
Per bruger også rigtig mange frivillige timer på skæve tider i udførelse af aktiviteterne det gælder dels i det sportslige med fodboldskoler, forskellige events og praktikken i forbindelse med kampe i weekender. Hertil kommer mange timers arbejde med forberedelse og understøttelse af den årlige byfest. Her er Per en sikker bagstopper for de mange opgaver.
Endelig og ikke mindst, så har Per i forbindelse med udvidelse og renovering af Idrætscenter Sunds Vest fra 2016-2024 været en nødvendig ansat men også understøttende med rigtig mange frivillige timer.
Se tidligere modtagere her.