Sunds IF ansætter Jesper Bertelsen
I sportsudvalget har vi gennem de seneste år arbejdet på en løsning, hvor vi kunne fortsætte udviklingstankegangen fra ungdomsafdelingen til også at gælde i seniorafdelingen. Det bliver netop arbejdsgrundlaget for Jesper, hvor han i samarbejde med de øvrige trænere og ledere skal arbejde på større sammenhæng og udvikling på tværs af seniorholdene og på sigt også U17-19 afdelingen. Han vil her få ansvaret for træningsplanlægning og sikring af en rød tråd i vores daglige arbejde med de unge spillere.
Derudover bliver Jesper tilknyttet sportsudvalget, som tovholder på to vigtige projekter med rekruttering af ungdomsledere og med støtte til udarbejdelse af sportslige årsplaner i de enkelte afdelinger.
Sportsudvalget glæder sig over Jespers tilbagevenden til Sunds IF