Rekvisitter
NR. R2 |
Rekvisitter |
Version: 1 |
Ansvarlig: Sportsudvalget |
|
Dato: 25/10 2016 |
Rekvisitter
Bolde: Hver afdeling har deres egen boldvogn med egne bolde til spillerne. Der vil være minimum en bold pr. spiller i afdelingen. Hver boldvogn er udstyret med en kodelås – koden kan fås af centerlederen. Det er vigtig, at boldene bliver talt inden træningen starter og igen når træningen er slut. På den måde minimerer vi risikoen for at miste alt for mange bolde. Det er trænerenes ansvar at alle bolde er i vognen, når træningen er slut.
Defekte bolde afleveres til Centerlederen der sørger for at en ny bliver tildelt afdelingen. Boldvognene står i containeren ved banerne. I vinterhalvåret vil boldvognene stå i pavillonen bag ved klubhuset. Der er en kompressor i containeren til at fylde luft i boldene.
Overtrækstrøjer: Hver afdeling har deres eget sæt overtrækstrøjer, som med fordel kan låses rundt om kodelåsen til boldvognen. Bestilling af nye/ supplerende overtrækstrøjer skal ske til Centerlederen.
Kegler, stiger mm.: I containeren ved banerne findes alle de rekvisitter der kan være med til at gøre træningen mere spændende. Der er toppe, kegler, stiger, frisparksmænd, små og store hække, hulahopringe og meget mere. Alle rekvisitterne er til fri afbenyttelse – man kan dog med fordel lave en aftale, med dem der træner samtidig om en fordeling. Det er strengt nødvendigt, at rekvisitterne bliver lagt pænt på plads i containeren efter brug så dem der skal træne bagefter kan finde dem, og for at man kan komme ind med boldvognen. Samtidig sparer vi Centerlederen for unødig brug af tid på at rydde op i containeren.
Alle rekvisitter skal behandles ordentligt – det er ikke legetøj men derimod træningsudstyr.
Hvis der er ønsker om nye spændende rekvisitter sendes en anmodning til sportsudvalget. |